Indholdsfortegnelse
Salvningen med olie, som er beskrevet mange gange i Bibelen, var en almindelig skik i Mellemøsten. Medicinske salvninger blev brugt af medicinske årsager til at behandle og helbrede de syge. Sakramentale salvninger blev udført som en ydre symbolsk repræsentation af en åndelig virkelighed, såsom Guds tilstedeværelse, kraft og gunst over en persons liv.
At salve med olie indebar typisk at påføre en blanding af krydderier og olier eller en specielt indviet olie på kroppen eller en genstand af flere specifikke årsager. I Bibelen var påføring af salveolie forbundet med tider med glæde, velstand og fest. Det blev også brugt til personlig pleje, renselse, helbredelse, som et tegn på gæstfrihed og et æresmærke, til at forberede enkrop til begravelse, indvie religiøse genstande og helliggøre mennesker til embederne som præst, konge og profet.
Den ene type salveolie i Bibelen var en del af et symbolsk ritual, men den anden type gav overnaturlig, livsforandrende kraft.
Salveolie i Bibelen
- Salveolie blev brugt til både medicinske formål og spirituelle eller rituelle indvielser.
- Der er to typer salvelse i Bibelen: en fysisk salvelse med olie eller salve og en indre salvelse med Helligånden.
- Salveolie i Bibelen blev sædvanligvis lavet af olivenolie, som der var rigeligt af i det gamle Israel.
- Blandt de mere end 100 bibelske referencer til salvelse er 2. Mosebog 40,15, 3. Mosebog 8,10, 4. Mosebog 35,25, 1. Samuelsbog 10,1, 1. Kongebog 1,39, Markus 6,13, Apostlenes Gerninger 10,38 og 2. Korintherbrev 1,21.
Betydningen af salveolie i Bibelen
Salvelse med olie blev anvendt af mange forskellige grunde i Skriften:
Se også: Er alle engle mænd eller kvinder?- At proklamere Guds velsignelse, gunst eller kald over en persons liv, som det er tilfældet med konger, profeter og præster.
- At indvie hellige redskaber i tabernaklet til tilbedelse.
- Til opfriskning af kroppen efter badning.
- At helbrede de syge eller helbrede sår.
- At indvie våben til krig.
- At forberede et lig til begravelse.
Som en social skik forbundet med glæde og velvære blev salvningen med olie brugt til personlig pleje: "Vær altid klædt i hvidt, og salv altid dit hoved med olie," siger Prædikeren 9:8 (NIV).
Salvningen foregik typisk ved, at man smurte olie på hovedet, men nogle gange også på fødderne, som da Maria fra Betania salvede Jesus: "Så tog Maria en krukke med dyr parfume lavet af nardessens, og hun salvede Jesu fødder med den og tørrede hans fødder af med sit hår. Huset blev fyldt af duften" (Johannes 12:3, NLT).
Middagsgæster fik deres hoveder salvet med olie som et tegn på ære: "Du dækker bord for mig for øjnene af mine fjender, du salver mit hoved med olie, mit bæger flyder over" (Salme 23,5, CSB).
Farisæeren Simon kritiserede Jesus for at lade en syndig kvinde salve hans fødder (Luk 7,36-39). Jesus skældte Simon ud for hans manglende gæstfrihed: "Se på denne kvinde, der knæler her. Da jeg kom ind i dit hjem, tilbød du mig ikke vand til at vaske støvet af mine fødder, men hun har vasket dem med sine tårer og tørret dem med sit hår. Du hilste mig ikke med et kys, men fra den tid, jeg førstDu forsømte at salve mit hoved med olivenolie, men hun har salvet mine fødder med en sjælden parfume." (Lukas 7,44-46, NLT).
I Det Gamle Testamente blev folk salvet til renselse (Tredje Mosebog 14:15-18).
Moses salvede Aron og hans sønner til at tjene i det hellige præstedømme (2 Mos 40,12-15; 3 Mos 8,30). Profeten Samuel hældte olie på hovedet af Saul, Israels første konge, og David, Israels anden konge (1 Sam 10,1; 16,12-13). Præsten Sadok salvede kong Salomo (1 Kong 1,39; 1 Krøn 29,22). Elisa var den eneste profet, der blev salvet i Skriften. Hans forgænger Elias udførte dentjeneste (1 Kongebog 19:15-16).
Når en person blev salvet til et særligt kald og embede, blev vedkommende betragtet som beskyttet af Gud og skulle behandles med respekt. Olien i sig selv havde ingen overnaturlig kraft; kraften kom altid fra Gud.
I Det Nye Testamente blev folk ofte salvet med olivenolie for at blive helbredt (Markus 6,13). Kristne bliver symbolsk salvet af Gud, ikke i en ydre renselsesceremoni, men gennem deltagelse i Helligåndens salvelse af Jesus Kristus (2 Korinther 1,21-22; 1 Johannes 2,20).
Denne salvelse af Helligånden nævnes i Salmerne, Esajas og andre steder i Det Gamle Testamente, men er primært et nytestamentligt fænomen i forbindelse med Jesus Kristus og hans disciple efter Herrens himmelfart.
Se også: Abraham: Jødedommens grundlæggerOrdet salve betyder "at sætte til side, at bemyndige og udruste til en opgave af åndelig betydning." Jesus Kristus blev sat til side af Helligånden til sin tjeneste med forkyndelse, helbredelse og udfrielse. Helligånden sætter troende til side til deres tjeneste i Jesu navn.
Salveoliens formel og oprindelse
Formlen eller opskriften på hellig salveolie er givet i 2. Mosebog 30:23-25: "Saml udvalgte krydderier - 12½ pund ren myrra, 6¼ pund velduftende kanel, 6¼ pund velduftende kalmus, 24 og 12½ pund kassia - målt efter vægten af helligdommens shekel. Hent også en liter olivenolie. Som en dygtig røgelsesmager blander du disse ingredienser for at lave en hellig salveolie." (NLT)
Denne hellige olie måtte aldrig bruges til verdslige eller almindelige formål. Straffen for at misbruge den var at "blive afskåret fra fællesskabet" (2. Mosebog 30,32-33).
Bibelforskere nævner to mulige oprindelser til praksis med at salve med olie. Nogle siger, at det startede med, at hyrder smurte olie på hovedet af deres får for at forhindre insekter i at komme ind i dyrenes ører og dræbe dem. En mere sandsynlig oprindelse var af sundhedsmæssige årsager for at fugte huden i det varme, tørre klima i Mellemøsten. Salvning med olie blev praktiseret i det gamle Egypten og Kanaanfør jøderne tog den til sig.
Myrra var et dyrt krydderi fra den arabiske halvø, som blev givet til Jesus Kristus af de vise mænd ved hans fødsel. Olivenolien, der blev brugt som base, svarede til omkring en liter. Forskere mener, at krydderierne blev kogt for at udvinde deres essenser, derefter blev det velduftende vand tilsat olien, og så blev blandingen kogt igen for at fordampe vandet.
Jesus er den salvede
Den salvede Da Jesus indledte sin tjeneste i Nazaret, læste han fra en synagogerulle af profeten Esajas: "Herrens Ånd er over mig, fordi han har salvet mig til at forkynde godt nyt for de fattige. Han har sendt mig for at forkynde frihed for fangerne og synet tilbage for de blinde, for at befri de undertrykte, for at forkynde Herrens år...".Jesus citerede Esajas' Bog 61,1-3.
For at fjerne enhver tvivl om, at han var den salvede Messias, sagde Jesus til dem: "I dag er dette skriftord opfyldt for jeres øre" (Luk 4,21, NIV). Andre forfattere i Det Nye Testamente bekræftede: "Men til Sønnen siger han: 'Din trone, Gud, varer til evig tid. Du hersker med retfærdighedens scepter. Du elsker retfærdigheden og hader det onde. Derfor, Gud, har din Gud salvet dig og udgydt glædens olie påmere end på nogen anden'" (Hebræerne 1:8-9, NLT). Flere bibelvers, der henviser til Jesus som den salvede Messias, inkluderer Apostlenes Gerninger 4:26-27 og Apostlenes Gerninger 10:38.
Efter Jesu Kristi korsfæstelse, opstandelse og himmelfart fortæller Apostlenes Gerninger om den tidlige kirke, hvor Helligånden blev "udgydt" over de troende som salvelsesolie. Da disse tidlige missionærer bragte evangeliet til den kendte verden, underviste de med Guds visdom og kraft og døbte mange nye kristne.
I dag bruges ritualet med at salve med olie fortsat i den romersk-katolske kirke, den østlige ortodokse kirke, den anglikanske kirke og nogle af den lutherske kirkes grene.
Kilder
- Den nye aktuelle lærebog, R.A. Torrey.
- Den nye Unger's Bible Dictionary, Merrill F. Unger.
- Den internationale standardbibel-encyklopædi, James Orr.
- Dictionary of Bible Themes: The Accessible and Comprehensive Tool for Topical Studies, Martin Manser.