Historien om Wiccan-sætningen "Så må det være"

"So Mote it Be" bruges i slutningen af mange wiccan- og hedenske besværgelser og bønner. Det er en arkaisk sætning, som mange mennesker i det hedenske samfund bruger, men dens oprindelse er måske slet ikke hedensk.

Betydning af sætningen

Ifølge Webster's ordbog er ordet mote var oprindeligt et saksisk verbum, der betød "skal". Det dukker op i Geoffrey Chaucers poesi, hvor han brugte sætningen Ordene må være fætter til gerningen i sin prolog til den Canterbury-fortællinger .

I moderne wiccan-traditioner optræder sætningen ofte som en måde at afslutte et ritual eller et magisk arbejde på. Det er dybest set en måde at sige "Amen" eller "sådan skal det være".

"Det må ske" i frimureriets tradition

Okkultisten Aleister Crowley brugte "so mote it be" i nogle af sine skrifter og hævdede, at det var en gammel og magisk sætning, men det er meget sandsynligt, at han lånte den fra frimurerne. I frimureriet svarer "so mote it be" til "Amen" eller "som Gud vil, at det skal være". Gerald Gardner, en af grundlæggerne af moderne Wicca, menes også at have forbindelser til frimurerne, selv om der er tvivl om, omUanset hvad, er det ikke overraskende, at sætningen dukker op i nutidig hedensk praksis, når man tænker på den indflydelse, som frimurerne havde på både Gardner og Crowley.

Udtrykket "so mote it be" kan første gang være optrådt i et digt kaldet Halliwell Manuscript of Regius Poem, der beskrives som en af de "gamle opladninger" i frimurertraditionen. Det er ikke klart, hvem der har skrevet digtet; det er gået gennem forskellige personer, indtil det fandt vej til Royal Library og til sidst til British Museum i 1757.

Digtet, skrevet omkring 1390, omfatter 64 sider skrevet i rimende paroler på middelengelsk ("Fyftene artyculus þey þer sowȝton, and fyftene poyntys þer þey wroȝton," oversat som "Femtene artikler de søgte der og femten punkter de arbejdede der.") Det fortæller historien om frimureriets begyndelse (angiveligt i det gamle Egypten), og hævder, at "murerhåndværket" kom til England.Athelstan, forklarer digtet, udviklede femten artikler og femten punkter for moralsk adfærd for alle frimurere.

Ifølge Masonic Grand Lodge of British Columbia er Halliwell-manuskriptet det "ældste ægte optegnelse af frimureriet, som man kender", men digtet henviser til et endnu ældre (ukendt) manuskript.

De sidste linjer i manuskriptet (oversat fra middelengelsk) lyder som følger:

Kristus da af sin høje nåde,

Det sparer dig for både humor og plads,

Nå denne bog til at vide og læse,

Himlen at have til din mede. (belønning)

Amen! Amen! sådan må det være!

Det siger vi alle til velgørenhed.